Her finder du de praktiske oplysninger om de kirkelige handlinger og hvordan/hvornår du kan registrere, samt nyttige link.
Klik på nedenstående punkter for mere information.
Fødsel
Fødsel anmeldes til moderens bopælssogn, senest 14 dage efter barnets fødsel. Anmeldelsen skal være underskrevet af moderen. Er forældrene ikke gift da vedlægges Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab, ved ønske om fælles forældremyndighed.
Digitalanmeldelse på: www.personregistrering.dk
Senest seks måneder efter fødslen skal barnet have et navn, hvor både for- og efternavn indgår.
Dåb/navngivelse
Ved dåb
Ønsker man, at barnet skal døbes i Skt. Johannes Kirke, kontaktes kirkekontoret for at aftale en dato for dåben. I de fleste tilfælde kan kordegnen fortælle, hvilken præst der foretager dåben på den ønskede dato.
Ved henvendelsen vil det være en fordel, hvis man kan oplyse hvad barnet skal hedde, samt navn og adresse på mindst tre og højst fem faddere.
I Skt. Johannes Kirke er der mulighed for at få sit barn døbt på en lørdag. Ønskes dette skal man kontakte kirkekontoret eller sognepræst Lis Ladefoged.
Ved navngivelse
Inden barnet er blevet seks måneder skal forældrene, eller den der har forældremyndigheden over barnet, sørge for, at barnet får et for- og efternavn.
De godkendte fornavne findes på Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk
Der udfyldes en navngivningsblanket, som afleveres i moderens bopælssogn.
Digital anmeldelse på www.personregistrering.dk
Vielse
Vielseskontoret kontaktes i brudens bopælskommune, således at man kan få en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten må ikke være mere end fire måneder gammel, når vielsen finder sted.
Prøvelsesattesten afleveres til kirkekontoret sammen med navn og adresse på 2 vidner. Præsten, der skal foretage vielsen, kontaktes ca. 3 uger før for at få en aftale om en dåbssamtale.
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Er man borgerligt viet, men ønsker en kirkelig velsignelse, kontaktes kirkekontoret ligeledes for at fastsætte dato og klokkeslæt for den kirkelige velsignelse.
Dødsfald
Vælger efterladte selv at ordne papirerne skal man senest 2 hverdage efter dødsfaldet afleverer dødsanmeldelse, og dødsattesten i afdødes bopælssogn.
På kirkekontoret aftales tid og sted for bisættelse/begravelse samt hvilken præst, der medvirker.
Betingelsen for at man kan blive bisat /begravet fra Skt. Johannes Kirke er, at afdøde havde bopæl eller en
klar tilknytning til Skt. Johannes sogn.
Ud- og indmeldelse
Udmeldelse af Folkekirken
Ønsker man ikke at være medlem af Folkekirken kan man henvende sig personligt til kirkekontoret eller få tilsendt en udmeldelsesblanket.
Derefter får Folkeregisteret besked om udmeldelsen fra kirkekontoret, der udfærdiger en ny attest, hvoraf det fremgår,
at man er udmeldt af Folkekirken.
Ved en udmeldelse af Folkekirken mister man retten til medvirken af folkekirkens præster ved kirkelige handlinger,
ligesom kirkens personale (organist, kor, kirketjener) heller ikke kan forventes at medvirke.
Indmeldelse/genindtræden i Folkekirken
kan ske ved personlig henvendelse til en af kirkens præster.
