Mandag d. 18. marts 2019, Kl. 16:30 til kl. 19:30

Digterpræsten Kaj Munk skrev sine erindringer i 1942, som han kaldte ”Foråret så sagte kommer”. Det er usædvanligt at skrive sine erindringer, når man kun er midt i 40érne, men han følte, at alt kunne ske. Og deri havde han helt ret, for kun to år senere blev han likvideret. Men vi er heldige, at han nåede det. For vi har nu en meget smuk skildring af en barndom på landet hos fattige, men gode folk. Han kom til Marie og Peter Munk som forældreløs 6 årig fra Maribo og oplevede naturen og dyrelivet på et lille lollandsk husmandssted. Hans biologiske mor havde før sin død ønsket, at han kom til mennesker, som ingen børn havde, da hun var bange for, at han ellers ville komme til at stå i skyggen af disse. Han kom ikke i skyggen. Tvært imod. Han blev elsket og opdraget og støttet til at gå sine egne veje af sine adoptivforældre. Og som helt ung skrev han teaterstykker, selvom han aldrig havde været i teatret. Kaj Munks erindringer vil blive genfortalt sådan, at man næsten kan høre hans egen stemme.

Efter kaffen vil Elise Balslev fortælle lidt om hans kunst og liv.

Medvirkende
Elise Lind Balslev
Sted
Sankt Johannes Alle, 8000 Aarhus, Danmark
Pris
30 kr.